DLK Logo
Generelt - Om DLK - Formål
Formål Bestyrelse Udvalg Vedtægter  


Dansk Leonberger Klub (DLK) er en specialklub under Dansk Kennel Klub, og dens fornemmeste opgave er at fremme kendskabet til og interessen for Leonbergeren, samt arbejde for udbredelsen og opdræt af typiske, karakterfaste Leonbergere.

Dansk Leonberger Klub havde stiftende generalforsamling i 1977 og tæller i dag omkring 200 medlemmer. Klubben udgiver et medlemsblad 5 gange om året, hvor der er oplysninger om, hvad der sker i klubben samt en del informationer og historier fra medlemmerne. Klubben arrangerer udstillinger, skuer, træf og foredragsaftener, både alene og i samarbejde med andre specialklubber. Disse har hos medlemmerne en stor popularitet, og man behøver ikke at have store ambitioner for sin hund for at kunne deltage i disse arrangementer.

Desuden står DLK også for lydighedstræning i samarbejde med andre klubber. Der er træningspladser rundt i landet, så der er altid mulighed for at finde en plads nær sin bopæl.

Er man medlem af DLK får man visse fordele. Udover at modtage bladet "Leonberger Nyt" ydes der rabat ved lydighedstræning af flere hunde, samt tilskud til øjenundersøgelser. Desuden kan man som medlem trække på den viden og erfaring, som klubbens ledelse sidder inde med, både med hensyn til hundeadfærd, træning, udstilling og alle øvrige spørgsmål, der må trænge sig på, når man anskaffer sig en lille ny hvalp.